Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed er en sammensmeltning af de to tidligere fonde, Fredsfonden og Plums Økologifond.
 
Fonden støtter arbejde for fredelig sameksistens, demokrati og menneskerettigheder og en grønnere og mere bæredygtig udvikling, lokalt og globalt. Det er en fond der primært støtter græsrods- og civilsamfundsaktiviteter, hvilket betyder at projekter, der kan komme i betragtning for støtte fra Plums Fond, skal have et bredere perspektiv, end blot de enkelte aktørers egne interesser. Fonden støtter ikke enkeltpersoner eller studie- og uddannelsesrelaterede projekter.
 
Fonden har en formue på 8 millioner kroner og ejer desuden huset Dronningensgade 14 på Christianshavn i København. Støtte gives både i form af økonomisk støtte og som lokaler uden husleje i Dronningensgade til organisationer og aktiviteter, der falder inden for fondens formål, i det omfang lokalerne er ledige.


Der uddeles ikke flere penge i 2016.
Næste ansøgningsrunde bliver formentlig i forsommeren 2017. Datoen er endnu ikke fastlagt, men sekretariatet kan kontaktes i marts måned for nærmere information om frister for indsendelse af ansøgninger.
Ytringsfrihedsorganisationen Dansk PEN holder hvert år i august en litterær havefest i Fondens gårdhave

Fondens formål er, på et uafhængigt grundlag,

1. At virke for afrustning og fred samt konfliktløsning med ikke-voldelige midler
og respekt for menneskerettighederne, og
2. At fremme og støtte udvikling af økologi og bæredygtighed.

 

Plums Fond støtter hovedsalig græsrodsaktiviteter.

 
Plums Fond       Dronningensgade 14     1420 Kbh K     +45 32 95 44 17     info@fredsfonden.dk